|
Støt Kliplev friv.Brandværn - køb et støttebevis. Henvend dig til brandværnets kasserer Klaus Terp, Kliplev Søndergade 8, på telefon 74688187 og bliv en af de mange der støtter det frivillige brandværns arbejde. På forhånd tak. |
|
En anden af værnets opgaver er assistance til færdselsuheld. Her er en væltet autocamper på motorvejen. Kliplev frivillige Brandværn har ca. 15 km. motorvej i slukningsdistriktet. Ved denne ulykke kom 2 personer lettere til skade. |
|
Kliplev frivillige Brandværn rykker også ud til forureninger. Her har en traktor lækket olie, hvilket betyder at vi skal have renset vejen igen. Dette er naturligvis af hensyn til trafiksikkerheden, men også for at begrænse en eventuel forurening i fx. kloaksystemet |
|
Brand i landbrugsmaskiner sker som oftest i sommermånederne. På billederne ses en mejetærsker, hvor værnet fik slukket ilden inden den bredte sig til marken. På det andet billede ses en halmpresser i brand. Presseren nåede at køre temmelig længe rundt på marken inden man opdagede ilden - og da brændte presseren og et langt spor på marken. |
|
Værnet arrangerer også demonstrationer, juletræsfest, og som her på fotoet, glæder vi gerne områdets børn med en gang lækker (og ufarlig) skum….. |
|
Værnets primære opgave er at redde mennesker, dyr og bygninger. Her er værnet til køkkenbrand på den gamle station. Der var en del sodskade, men ingen kom noget til. |
|
Herunder kan du se nogle af vore indsatser og aktiviter: |
|
Kliplev friv.Brandværn laver også demonstrationer. Her viser vi, hvad der sker når der hældes en kop vand i en brændende friture- gryde! Har du et ønske om en demonstration, da kontakt os endelig. Vi hjælper gerne ! |








|
Kliplev frivillige Brandværn har mange opgaver og pligter, bl.a.: |
|
· At redde menneskeliv, begrænse en ulykke, slukke ild med mindst mulig skade på personer og dyr samt bygninger. · At stå til rådighed døgnets 24 timer ved f.eks. natur-katastrofer (forurening, snefygning, oversvømmelse m.v.) · At vedligeholde og sikre at udrykningskøretøjerne altid er i køreklar stand. · At vedligeholde mandskabsuddannelsen med realistiske øvelser. · At stå brandvagt ved byens fester samt andre arrangementer, hvor dette er påkrævet. · At modtage og sortere flasker, gammelt jern og metal for at styrke økonomien. · At være behjælpelig med opsætning og vedligeholdelse af brandalarmer hos vore pensionister og ældre medborgere for at forebygge ulykker. · At sørge for at der altid er det nødvendige mandskab til rådighed i ferier og ved højtider m.v. |